En 18-årig bilist slap mirakuløst uden skrammer, da en 52-årig mand tirsdag affyrede en skudsalve direkte gennem forruden på den unge mands bil, da han kom kørende gennem landsbyen Vinderup ved Kjellerup.
Den 52-årige sad tilsyneladende på lur i sin parkerede bil, for netop som den 18-årige bilist passerede den 52-årige, steg han ud af bilen, lagde jagtgeværet op på bilens tag og trykkede af på få meters afstand af sit offer, oplyser Midt- og Vestjyllands Politi.



























