Såret af knivstik blev en yngre mand af udenlandsk baggrund fredag eftermiddag kørt til Hvidovre Hospital af vidner, efter at han var blevet stukket med kniv i en kebabforretning på Valby Langgade i København, oplyser politiet.
»Vi ved endnu intet om hans tilstand, eller hvor han er ramt af knivstik«, siger den centrale vagtleder, Søren Wiborg.



























