Peter Brixtoftes tid i de røde fængselsbarakker i Horserød er forbi. Kriminalforsorgen har besluttet at flytte den tidligere borgmester i Farum til Pension Engelsborg i Lyngby, hvor vilkårene er anderledes lempelige.
Flytningen kommer bag på foreningen Krim, som varetager indsattes interesser. For dermed får den dømte en helt anderledes positiv behandling end andre indsatte i samme situation, mener foreningens formand, advokat Claus Bonnez.


























