Hells Angels sender et stærkt signal ved at etablere en ny rockerborg på Østerbro. Det mener Michael Hviid Jacobsen, sociolog ved Aalborg Universitet. »De siger: Se, nu eskalerer vi vores aktiviteter, og der bliver flere og flere af os. Signalværdien tjener til at manifestere over for omverdenen og modparten, at de i høj grad er til stede og oven i købet udvider«, siger han.
LÆS MERE Hells Angels åbner klub på Østerbro
Rockere: Østerbro er fantastisk Torsdag 23. juli skrev Hells Angels på sin hjemmeside, at rockergruppen havde besluttet at åbne en afdeling på Østerbro. Kaldet Cph East. »Østerbro er en fantastisk bydel med mange gode mennesker og spændende steder, og den store tilgang af især unge har gjort pladsen i de øvrige klubhuse trang«, begrundede Hells Angels. Dermed er rockergruppen ifølge Rigspolitiets såkaldte banderapport oppe på fire rockerborge i hovedstadsområdet – de andre ligger i Ishøj, Københavns Nordvestkvarter og på Amager. På landsplan har Hells Angels nu otte afdelinger.



























