Københavns teknik- og miljøborgmester Klaus Bondam (R) er landets dyreste borgmester, når det handler om repræsentationsudgifter med mere.
I løbet af årets første fire måneder har Klaus Bondam spenderet i alt 668.915 kroner på frokostmøder, taxa, blomster, rejser og en ny stor borgmesterbil - en Saab 9-5 Sport Sedan Bio Power med læderkabine og masser af ekstraudstyr.



























