Furesø Kommune, der blev til efter et tvangsægteskab mellem Farum og Værløse kommuner, styrer mod den økonomiske afgrund og risikerer at blive sat under administration af Indenrigsministeriet inden udgangen af 2011.
Derfor bliver kommunens økonomiudvalg på et møde i næste uge tvunget til at udarbejde en krisepakke, der kommer til at bestå af omfattende besparelser på service og administration på budgettet for 2010.



























