Lørdag aften stødte en sejlbåd på grund ved en strand på østkysten på Als sydøst for Nordborg. Båden havde sejlene oppe og motoren gik, men der var ingen personer om bord. Da undrende vidner på stranden undersøger båden, finder de en mobiltelefon og ringer straks det sidste nummer op.
En kvinde oplyser, at mobiltelefonen tilhører hendes kæreste, som skulle være på vej i sin sejlbåd fra Lyø i Det Sydfynske Øhav til Genner Bugt nord for Aabenraa.



























