En hund af racen staffordshire bull terrier gik uden varsel til angreb på en 85-årig mand, der søndag var på indkøb i Superbest i Holbæk, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.
Uvist af hvilke årsager vred den tøjrede hund sig løs fra sin krog foran supermarkedet og gik løs på den 85-årige. Ejeren kom straks den 85-årige til undsætning, men inden kræet var bragt til ro, havde den nået at bide den sagesløse pensionist i hånden.



























