Skønt masturbation ofte – måske endda sædvanligvis – opfattes som en enrumsaktivitet, er der intet til hinder for at dyrke den i større sociale sammenhænge med vildfremmede interessefæller.
Frit og lystbetonet samvær i autoerotisk stræben kan angiveligt for både kvinder og mænd have en såvel frisættende som energiskabende effekt – hvortil kommer, at den offentlige opmærksomhed, der kan blive sådanne arrangementer til del, i bedste fald antages at kunne kan tjene til at afstigmatisere og afmystificere dette hjørne af den menneskelige seksualitets udfoldelsespalet. Sådan er logikken bag masturbate-a-thon, som disse ’olympiske lege’ i selvtilfredsstillelse kaldes. Og det er ganske betydelige præstationer, deltagerne har leveret, siden det første mesterskab løb af stabelen i USA i 2000.





























