Med en mindre forsinkelse er Greenpeace begyndt at smide tonstunge granitblokke i Kattegat.
En håndfuld sure svenske fiskere forsøgte ellers at hindre den internationale miljøorganisation i at sejle ud fra havnebyen Varberg og sprede i alt 180 sten ud over havbunden på områderne Fladen og Lille Middelgrund, der ligger mellem Læsø og Anholt på den svenske side af Kattegat.




























