Skoler deler svage og stærke elever

Arkivfoto
Arkivfoto
Lyt til artiklen

Stadig flere folkeskoler indfører omfattende forsøg, hvor de deler eleverne på de ældste klassetrin i hold. Frygten for elever delt i A- og B-hold synes at være på retur. »Bekymringen for at ende i den gammeldags niveaudeling er forældet«, siger undervisningsminister Bertel Haarder (V), som bekræfter, at flere skoler bruger holddeling i dag end for nogle år siden. »Og det er mit indtryk, at eleverne gerne vil have holddannelse. Så føler de, at de bliver undervist på det niveau, der passer den enkelte bedst«, siger han. Potentiale der ikke udnyttes Frans Ørsted Andersen, adjunkt ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, oplever også, at skolerne i dag bruger holddeling mere.

Men der er stadig et potentiale, som ikke udnyttes, vurderer han: »Der er de her ideologiske filtre hele tiden, hvor man gerne vil holde fast i enhedsskolen. Men man behøver ikke være sammen i alle timer og alle aktiviteter«. De ældste forsvinder til private skoler På Lykkebo Skole i Valby er de blevet kimet ned af henvendelser fra skoler i hele Danmark, siden de sidste år delte eleverne i 8. klasse i to hold efter indsats og engagement. Eleverne er glade for ordningen, som nu også er indført i 7.-klasserne. »Vores kæmpe store problem, som vi deler med mange folkeskoler, er, at vi bliver ’tynde i toppen’, fordi de ældste elever forsvinder til private skoler«, siger skoleleder Martin Puggaard. Med holddeling har Lykkebo Skole kunnet fastholde både svage og stærke elever. Holme Skole i Århus begynder efter sommer et endnu mere vidtgående forsøg. Her vil eleverne i 8. og 9. klasse blive delt på kryds og tværs af klassetrin, »I en typisk 9. klasse på Holme Skole er nogle elever på 5. klasses niveau, mens andre er på gymnasieniveau. Vi siger, at der skal være udfordringer for alle – også de topmotiverede elever«, fortæller skoleleder Allan Hjortshøj. Forældres bekymring gjort til skamme I Esbjerg har Nordvangsskolen gode erfaringer med niveaudeling i engelsk og matematik i 7. og 8. klasse. »Nogle forældre var bekymrede, men det er gjort til skamme nu. Børnene ved jo godt selv, hvilket niveau de er på. De føler sig ikke dumme ved at være på et hold med elever med samme niveau, og de giver selv udtryk for, at det er godt«, fortæller skoleinspektør Torben Mørup. Folkeskoleloven tillader at niveaudele eleverne. Fra 1. til 7. klasse må der dog kun undervises holddelt i korte perioder. I de ældste klasser skal mindst halvdelen af undervisningen foregå i klassen. Socialdemokraterne er imod Formand for Skolelederne, Anders Balle, opfordrer til at bruge mere holddeling. Han er ikke bekymret for, at folkeskolen vil blive opdelt i et A- og B-hold. »Eleverne vil føle, at de bliver undervist på et niveau, der passer til dem. Samtidig vil undervisningen blive mere nærværende for dem«, siger Anders Balle. Bertel Haarder mener, at holddelingsreglerne, der senest blev lempet i 2003, fortsat bruges for lidt.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her