Den smukt beliggende lille landsby Janderup i Varde Kommune kan takke sine 860 aktive borgere og ildsjæle og et levende lokalsamfund for en ærefuld titel som Årets Landsby 2009.
I konkurrence med 17 andre landsbyer rundt i landet overbeviste Janderup dommerne fra bl.a. foreningen Landsbyerne i Danmark med sit meget aktive lokalsamfund.



























