København lover flere penge til handikappede

Lyt til artiklen

Politikerne på Københavns Rådhus lægger op til at sætte flere penge af til handikappede borgere på budgettet for næste år. »Vi går efter et klart økonomisk løft til de handikappede. På en lang række områder behandler vi ikke handikappede godt nok, og det er jeg som socialdemokrat utilfreds med. Der er al for lang ventetid på en handikapbolig, og der er for få penge til aktiviteter. Der skal afsættes flere penge«, siger socialordfører Thor Buch Grønlykke (S). Også den konservative borgmester for sundhed og omsorg, Mogens Lønborg, gør det klart, at hans parti går til budgetforhandlingerne med det udgangspunkt at løfte bevillingen. »Jeg vil gerne være med til at finde nogle flere penge til de svageste grupper i København, herunder til vores handikappede borgere. Men samtidig er jeg nødt til at sige, at socialforvaltningen skal bruge pengene bedre. Nu bliver socialborgmester Mikkel Warming nødt til at synge en anden melodi end den sædvanlige ’flere penge, flere penge, flere penge’. Jeg vil selv tage initiativ til en kulegravning af, hvordan vi begrænser bureaukrati og administration og dermed frigør flere midler«, siger Mogens Lønborg.

156 borgere mangler dagtilbud
Dermed ser det altså ud til, at socialborgmester Mikkel Warming (Enh) får flere millioner til at give borgere med handikap de tilbud om undervisning og andre sociale aktiviteter, som de i strid med loven slet ikke får nu.

Måske vågner Kathrine aldrig Politiken dokumenterede fredag, at Københavns Kommune med åbne øjne gennem flere år har undladt at give disse tilbud til sine handikappede borgere. 156 borgere har intet dagtilbud fået, og kommunen har gennem tre år overhørt sit eget tilsyn, der har påpeget problemet under kontrolbesøg på et af de største bocentre for handikappede. Beboerne keder sig og sidder med personalets egne ord »og kigger ud i luften«. Landets førende ekspert i socialret, juraprofessor Kirsten Ketscher, fastslog, at kommunen dermed havde brudt loven, og at borgerne kan kræve erstatning af Københavns Kommune.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her