Det er en overreaktion, når Sundhedsstyrelsen nærmest vil emballere praktiserende læger i beskyttelsesdragter, handsker, masker og visir eller beskyttelsesbriller for at undgå spredning af svineinfluenza (H1N1).
Det mener praktiserende læge på Frederiksberg Henrik Hother Sørensen, som har valgt at stå frem i metroXpress med sin kritik af Sundhedsstyrelsens vejledning til lægerne om beskyttelsesudstyr.




























