Mindst 19 mennesker mistede livet, da en selvmordsbombemand meget tidligt torsdag morgen kørte en lastbil fyldt med sprængstof ind i en kurdisk landsby i det nordlige Irak, hvor den eksploderede.
Landsbyen Wardek ligger knap 400 kilometer nord for hovedstaden Bagdad og 30 kilometer øst for byen Mosul, hvor al-Qaeda og andre væbnede grupper stadig står stærkt efter at have mistet fodfæste i Bagdad og i det vestlige Irak.




























