Fyns Politi havde måske kunnet nå at stoppe en 31-årig mand, som mistænkes for at have bortført den fireårige Adam fra moderen i Svendborg.
Men tysk politi afviste i weekenden at udlevere passagerlister til de fly fra lufthavnen i Hamburg, som kunne være naturlige mål for faderen. Først i løbet af i dag vil Fyns Politi formentlig få mulighed for at tjekke passagerlisterne.




























