Al-Qaeda har øjensynligt offentliggjort en ny lydoptagelse af netværkets leder, Osama bin Laden, der i en såkaldt henvendelse til det amerikanske folk advarer mod USA's nære forbindelser til Israel.
Lydoptagelsen er offentliggjort af al-Qaedas as-Sahab-hjemmeside, og er 10 minutter lang. Et billede af al-Qaeda-lederen vises, men der er ingen video af ham med.




























