Risikoen for at Taliban vil bruge oplysninger fra den tidligere jægersoldat Thomas Rathsacks omstridte bog 'Jæger - i krig med eliten' er så stor, at forsvarschef Tim Sloth Jørgensen nu personligt beder landets chefredaktører om hjælp.
I et brev underskrevet af Tim Sloth Jørgensen selv beder han 'indtrængende' om, at aviser og elektroniske medier ikke videregiver oplysninger fra bogen og undgår at lade eksemplarer cirkle rundt blandt journalister og andre interesserede.




























