Tusindvis af børn og unge risikerer at blive ofre for de seneste års fejlslåede ghettoindsats. Det konkluderer en ny rapport fra regeringen, som tegner et dystert billede af børn og unges muligheder for at slippe ud af den sociale arv, når man bor i et socialt boligområde.
Drastiske tiltag er nødvendige
Ifølge formanden for Programstyrelsen, Jørgen Nue Møller, som forhenværende integrationsminister Bertel Haarder (V) udpegede til at stå i spidsen for rapporten tilbage i 2004, udgør børn og unge hver tredje beboer i de udsatte boligområder.
»Vi taler om en meget stor gruppe, som vokser op i fattigdom, kriminalitet og nogle steder parallelsamfund. Vi frygter helt oprigtigt for deres opvækst, og som samfund har vi et særligt ansvar for, at børn og unge ikke præges af negativ social arv«, siger Jørgen Nue Møller.
Rapporten har analyseret udviklingen i 37 af de mest udsatte boligområder i landet, hvor der lever godt 40.000 børn og unge primært med indvandrerbaggrund, og konklusionen er klar: Hvis de skal bryde ud af den sociale status i ghettoen, så skal der tages drastiske tiltag i brug.
Skoleflugt skal stoppes
Konkret peger Programstyrelsen på at indføre heldagsskoler i de socialt belastede områder for at bryde elevernes svage faglighed.
Desuden skal kommunerne være meget mere offensive i forhold til at fordele andelen af elever med indvandrerbaggrund mellem kommunens skoler, og det anses for afgørende at stoppe flugten af etnisk danske elever fra skolerne i de socialt belastede områder for at »opnå en sund elevsammensætning«, som der står i rapporten. »Det er en fuldstændig uholdbar situation, at de skal vokse op i områder, hvor de ikke har optimale muligheder for at blive integreret, få en ordentlig skolegang, lære fejlfrit dansk og være i kontakt med etniske danskere«, fastslår Jørgen Nue Møller. Siden 1985 er der brugt 31,5 milliarder kroner til at modernisere og vedligeholde de sociale boligområder.
