Khader: En lykkelig afslutning på en ulykkelig sag

Lyt til artiklen

Da Naser Khader for en uge siden så tv-indslaget om moderen til den fireårige Adam, der var blevet bortført til Syrien af sin far, fik han gåsehud over hele kroppen. »Jeg har selv en søn på samme alder, og det er jo sådan en situation alle forældre frygter. Hvor man pludselig sidder der i børneværelset og er frustreret og ked af det«, fortæller Naser Khader, som netop er landet i København sammen med Adam og hans far efter seks dage i Syrien. »Nu er Adam sammen med sin mor, og vi har fået en god afslutning på en ulykkelig sag«, siger Khader, som straks efter tv-historien besluttede at gå ind i sagen.

LÆS ARTIKELKhader i Syrien for at hjælpe dansk dreng

»Jeg er født i Syrien, jeg forstår kulturen og sproget, jeg har et netværk i Syren, og jeg troede på, at jeg måske kunne hjælpe. Så synes jeg, at det ville være mærkeligt ikke at gøre forsøget«, siger Naser Khader.

Den rigtige vej ind til familien i Syrien
Næste dag gik Naser Khader i gang med at lede efter Adams mor, som bor i Svendborg. Samtidig skrev hendes venner til Khader med en opfordring om at gå ind i sagen. Derefter henvendte moren sig selv, og Khader lovede hende at prøve at gøre noget for at få Adam hjem.

»Så fandt jeg frem til farens bror, som gerne ville hjælpe og tog med mig derned«, fortæller Khader, som i Syrien straks gik i gang med at finde ud af, hvem han skulle alliere sig med i familien.

»I Mellemøsten er det vigtigt at finde ud af, hvem der har kontrol og myndighed i en familie. Jeg fandt ud af, at det var en svoger, som er gift med Adams fars storesøster. Han bor i Jordan, men var villig til at komme til Syrien og hjælpe. Så familien har været utrolig samarbejdsvillige, for de har heller ikke brudt sig om den situation«, siger Naser Khader.

Khader: Lad familien være i fred

Khader vil ikke oplyse detaljer om familiens situation, men fortæller, at det var en konflikt om samvær, der førte til bortførelsen.

»Gennem svogeren kom vi i kontakt med faren«, siger Khader, der har samarbejdet med Udenrigsministeriet og den danske ambassade.

»Jeg blev så ringet op om natten og fik at vide, at faren gerne ville tale med mig. Jeg bad ham om at få lov til at møde Adam, og det fik jeg lov til et par dage efter«.

Derefter blev der via tv-link med Udenrigsministeriet i København indgået en aftale mellem Adams forældre, som Khader ikke vil oplyse indholdet af.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her