Otto Leisner var om nogen manden, der bragte familieunderholdning ind i de danske stuer. Han var egentlig begyndt på jurastudiet, da han kom til Danmarks Radio i 1945. I 1951 omdøbte han Radioens Ønskekoncert til Giro 413, som han også var vært for.
På tv blev han vært for serien Pladeparade, ligesom han vil blive husket for sin rolle som vært for quizudsendelser som Kvit eller Dobbelt samt Pusterummet, Turneen og H.O.P.L.A..



























