Sidste år stod landets borgmestre på tæerne af hinanden for at proklamere besparelser, nedskæringer og serviceforringelser som konsekvens af regeringens kommunalreform.
Men samtidig med at borgmestrene svingede kniven med den ene hånd brugte nogle af dem millioner på kulturhuse, svømmehaller og rådhuse med den anden. En gennemgang af økonomien i landets kommuner viser, at specielt de kommuner, der skulle lægges sammen har taget nye, store lån for at finansiere populære kulturprojekter. Gælden er øget Tallene viser, at de kommuner, der skulle lægges sammen med andre kommuner har forøget deres gæld i 2004 med 1.795 kroner per indbygger i forhold til året før. De kommuner, der skulle fortsætte uændret har kun forøget gælden med 810 kroner per indbygger.



























