Sikkerheden for de danske soldater i Camp Einherjer er blevet forværret, efter at oplysninger om at danske jægersoldater er på vej til det sydlige Irak er blevet lækket til pressen.
Det siger chefen for Jægerkorpset, oberstløjtnant Henrik H. Friis. Han frygter, at det i yderste konsekvens kan koste danske soldater livet.




























