Strafrenter koster Skat 160 millioner

Skat betaler i gennemsnit 20 millioner kroner om måneden i strafrenter.
Skat betaler i gennemsnit 20 millioner kroner om måneden i strafrenter.
Lyt til artiklen

Millioner af kroner fosser hver måned ud af statens kasse, fordi Skat ikke kan overholde lovpligtige frister og udbetale penge i rette tid. Når en virksomhed har betalt for meget i moms, har den krav på at få penge tilbage fra Skat inden 21 dage. Hvis tidsfristen ikke overholdes, skal Skat betale strafrenter. Det har foreløbig i år kostet Skat over 160 millioner kroner alene i rentegodtgørelser – hvilket svarer til 20 millioner kroner i gennemsnit hver måned, og det er over fire gange så meget som i 2005.

Penge lige ud af statskassen
Professor i skatteret Ole Bjørn kalder det et »rent spild af penge«.

»Det er penge lige ud af statskassen, som borgerne ikke får noget som helst for. Det burde få konsekvenser for de ansvarlige«, siger han.

Årsagen er ifølge formanden for de ansatte i Skat, Jørn Rise, at medarbejderne slet ikke kan følge med sagsmængden:

»De er alt for få til at behandle de mange sager inden for tidsfristen. Og som jeg ser det, må det skyldes ressourcemangel«.

Hver fjerde medarbejder skal væk Han skyder skylden på regeringens nedskæringer, som begyndte i 2007, og som frem til 2013 barberer over en fjerdedel af Skats medarbejderstab væk. »Når man laver så stor en omorganisering, som man er i gang med nu, så hiver det ressourcer væk, og så er der områder, der udsultes. Det her er så et af de områder, der er nødlidende«, siger Jørn Rise.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her