Folkekirken skal ikke integrere, lyder det fra Venstres Søren Pind, der forsvarer den fortrængte præst i Tingbjerg mod kritik fra den tidligere socialdemokratiske socialborgmester i København, Pelle Jarmer.
Pelle Jarmer kritiserer, at Tingbjerg-præsten Ulrich Vogel, der er gået under jorden efter chikane fra unge i det indvandrertætte boligområde, selv fik en kvindelig præstekollega flyttet fra kirken, da hun ville bruge kirken til integrationsarrangementer.




























