Cyklister og entreprenører kan se frem til flere penge til cykelprojekter over hele landet. Partierne bag trafikforliget er klar til at fremrykke investeringer i cykelprojekter for 100 mio. kroner. Projekter, som skulle være ført ud i livet i de kommende år, kan altså allerede laves i år.
Det sker for at øge beskæftigelsen i byggebranchen og for at kunne købe materialer og arbejdskraft billigere som følge af den økonomiske krise.



























