Fyrværkeri tapet fast til en dør blæste store dele af opgang i stykker i Esbjerg. Ingen kom noget til ved eksplosionen, som smadrede tre døre og flere vinduer. Størstedelen af en opgang på en vej i Esbjerg blev torsdag aften nærmest sprængt i luften. Flere døre og vinduer blev blæst ud ved eksplosionen, skriver Jydske Vestkysten. Ukendte gerningsmænd havde tapet en dør til med fyrværkeri og satte derefter ild til krudtet. Ifølge avisen gav det et kæmpe brag, der kunne høres flere kilometer væk. Tre døre og flere vinduer blev sprængt i stumper og stykker. Ingen mennesker kom noget til.
Opgang raseret af fyrværkeribombe
Lyt til artiklen