Netop som man er begyndt at vaccinere de første danskere mod ny influenza A (H1N1), også kendt som svineinfluenza, ser eksperter de første tegn på, at en epidemi er på vej til at bryde ud i lys lue. »Virusset er her, og det spreder sig nu. I øjeblikket får vi rigtig mange meldinger om nye tilfælde af A (H1N1). Så det vil ikke overraske mig, hvis vi har en epidemi i fuldt udbrud inden jul«, siger overlæge Steffen Glismann ved Epidemiologisk Afdeling på Statens Serum Institut.
LÆS OGSÅ Barack Obama slår influenza-alarm
I dag offentliggør Seruminstituttet nye tal for influenzaen, og her ventes kurven at tage et skarpt knæk opad.





























