November er november. Men vejret den kommende weekenden bliver ifølge DMI »slet ikke så tosset endda«. Den seneste tids kulde pakker lidt sammen igen, og der er udsigt til noget sol til friluftsaktiviteter lørdag.
»Fredagens byger ventes overstået til lørdag, som bliver en tørvejrsdag med pæne muligheder for huller i skydækket og noget sol rundt omkring. Så det bliver en fin lørdag med kun let til frisk vind og temperaturer på 7-10 gader og altså en del lunere end den seneste tids bidende kulde,« siger DMI's vagtchef Thyge Rasmussen.




























