Bravo Tours giver ikke en rød reje for Kirkeasyls boykot af rejsebureauet. Hjemsendelsen af de 12 irakere har udelukkende noget med flyselskabet Primera at gøre, fastslår Bravo Tours informationschef Bent Bernardi Sørensen.
»Primera tilhører den samme koncern, som vi gør, men vi har på ingen måde haft noget at gøre med den hjemsendelse. Uanset om man sympatiserer med den ene eller den anden part, er det helt malplaceret, at man retter skytset mod os«, siger Bent Bernardi Sørensen.




























