Plastikposer stopfyldt med uåbnede rudekuverter, uoverskuelig gæld og intet overblik. Sådan møder mange af kvinderne op til det første møde hos de nye økonomiske mentorer.
Projektet ’Råd til livet’ er sat i søen af Maryfonden, Mødrehjælpen og Nykredit, formålet er at gøre kvinder i voldelige forhold opmærksomme på, at der er hjælp at hente.



























