Måske er hun i søerne.
I hvert fald er eftersøgningen efter den forsvundne Lisbet Nielsen intensiveret i tre søer omkring syd og øst for Feldballe på Djursland.
Det forklarer vicepolitiinspektør Frits Kjeldsen fra Østjyllands Politi.
»Det drejer sig nu om Øjesø, Langsø og Stubbe Sø«, siger vicepolitiinspektøren.
Militæret har bedre udstyr
Her er militæret, ifølge Frits Kjeldsen, i gang med sonarudstyr og dykkere, som kan gennemtrawle søerne.
Tidligere har dykkere fra Falck været ude i søerne. Men de tog sig kun af nærområderne tæt ved land.
LÆS ARTIKEL Politiet leder efter Lisbet i sø på Djursland
»Militærets dykkere har et andet udstyr, som vi godt vil supplere med de forhold med lav sigtbarhed, der er derude«, siger Frits Kjeldsen.
Mistænkte er set ved Feldballe
Politiet frygter, at Lisbet Nielsen er blevet slået ihjel.
Men den mand, der mistænkes for ugerningen, tog sit eget liv, da han blev anholdt. Derfor er det endnu ikke lykkedes at finde frem til kvinden.
Drabssigtet kæreste begår selvmordDen nu afdøde mand kan have fragtet hende fra boligen i sin bil, en sølvgrå Audi A4.
LÆS ARTIKEL Denne Audi spøger i Lisbet-sagen
Politiet har fået flest konkrete henvendelser om den mistænktes bil i området ved Feldballe.
Der mangler konkrete spor
Politiet står overfor en efterforskning, som er meget vanskelig, siger Frits Kjeldsen.
»Det, vi mangler, er konkrete spor som kan føre til noget«.
Derfor er der knytte visse forhåbninger til dagens gennemsøgning af søerne.
»Vi må se, hvad det giver i løbet af dagen. Men rent eftersøgningsmæssigt er det søerne, vi arbejder på«, siger vicepolitikomisæren.
Eventuelle henvendelser i sagen kan rettes til Østjyllands Politi på 87 31 14 48.




























