De amerikanske myndigheder frygter, at terrorsagen fra Chicago er mere omfattende end hidtil antaget.
Mistanken hos det amerikanske forbundspoliti FBI er, at de to anholdte i sagen har hjulpet et antal terrorister ind i USA – og at de pågældende nu blot venter på at blive sat i aktion i USA, Europa eller andre steder. Den ene af de to sigtede – en mand ved navn Tahawwur R – har gennem cirka 15 år haft et firma, som har hjulpet udlændinge med at få opholdstilladelse i USA.




























