Verdens øjne hvilede på Christiansborg, da statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) og udenrigsminister Per Stig Møller (K) i dag holdt pressemøde om Muhammed-tegningerne. Tv-kameraer og journalister fra BBC og CNN samt en lang række europæiske og arabiske medier var til stede - og de kunne se en statsminister, der nok engang understregede den danske holdning: Ikke islams fjende »Danmark og danskerne er ikke islams fjende«, fastslog statsministeren og fortsatte: »Vi har et af de mest tolerante og åbne samfund. Vi tror på ytringsfrihed og på religionsfrihed. Vi tror på lige rettigheder for alle uanset køn, religiøs baggrund, politisk baggrund og etnisk tilhørsforhold«, sagde statsministeren, der også kunne fortælle, at han netop havde fået et vigtigt telefonopkald: Bush støtter Danmark »Jeg er netop blevet ringet op af den amerikanske præsident George W. Bush«, sagde Fogh, der dog ikke ville fortælle, om Bush kom med konkrete løfter til Danmark. »Han ringede først og fremmest for at udtrykke sin støtte og gentage den støtte, der allerede er kommet fra amerikansk side. Den værdsætter vi meget, og vi håber, at det internationale samfund i fællesskab er i stand til at finde en løsning på det her«, sagde Anders Fogh Rasmussen. Kan ikke genkende billede Anders Fogh Rasmussen fordømte endvidere angrebene på de danske ambassader i en række arabiske lande. En udmelding, der blev gentaget af udenrigsminister Per Stig Møller: »Danmark er blevet mål for frustrationer, som går langt ud over den konkrete sag. Jeg vil være helt ærlig: Vi kan ikke genkende Danmark i det billede, der tegnes af os«, sagde Per Stig Møller. Pressemødet blev afholdt i kølvandet på dagens møde i Udenrigspolitisk Nævn, hvor Folketingets øvrige partier blev informeret om sagen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























