»Nu har vi unge både set og læst en hel masse forskellige forklaringer fra politikere, eksperter og andre folk, som ikke har noget som helst at gøre med os unge!
Der er lokale foreninger, der har udtalt sig om hemmelige møder med os unge, og dermed snakket os til ro. Det er fuldstændig uacceptabelt, for dette møde har aldrig fundet sted.
De samme mennesker, der påstår dette, er folk vi aldrig har haft tillid til, snakket med, eller har noget med at gøre i vores dagligdag, hverken før eller nu. Samme folk mistænkeliggør os for hashhandel, det viser bare, hvor lidt de har med os at gøre.



























