Siden 2006 og frem til i dag er antallet af ufaglært social- og sundhedspersonale steget fra godt 20.000 til 24.000 ansatte.
Det viser tal fra Det Fælleskommunale Løndatakontor. Der er imidlertid stor forskel på, hvordan de ufaglærte bliver oplært, inden de på egen hånd bliver sendt ud til beboere på plejehjem eller ældre i eget hjem. »Nogle kommuner har et introduktionskursus, men der findes ikke nogen overordnede krav til, hvad de ufaglærte skal igennem af introduktion, inden de må stå på egne ben«, siger Karen Stæhr, formand for social- og sundhedssektoren i fagforbundet FOA. To dages oplæring og så ud til de ældre En rundspørge til lokalcentre og tillidsrepræsentanter inden for sektoren i København, Odense og Århus viser, at oplæringen er vidt forskellig.




























