Tuberkulose, som ikke eller kun meget svært lader sig behandle, er et stadig større problem i Østeuropa og Centralasien, og nu frygter flere organisationer, at de resistente varianter af sygdommen vil brede sig til EU.
Det skriver Dato. »Den medicinresistens, vi ser nu, er uden tvivl den mest alarmerende tuberkulosesituation på kontinentet siden anden verdenskrig, og vores besked til EU’s ledere er, at de skal vågne op og ikke lade problemet komme yderligere ud af kontrol«, sagde Markku Niskala, generalsekretær for Internationalt Røde Kors, for nylig. Mulitiresistente kan ikke behandles Herhjemme er antallet af tuberkulosetilfælde svagt faldende, men overlæge på lungemedicinsk afdeling på Gentofte Sygehus, Niels Seersholm, advarer imod, at det skal blive en sovepude.



























