En voldsom brand har hærget en ejendom fra 1700-tallet i Rønde på Djursland. En kvinde døde i flammerne, og Østjyllands Politi formoder, at der er tale om ejendommens 56-årige beboer.
Politiet fik meldingen lidt før klokken 14, og da patruljen nåede frem, kunne betjentene se en kraftig røgudvikling i bindingsværkshuset, som er fredet.



























