Det var ikke et ildebefindende, men en hasarderet overhaling, der i morges var skyld i, at en 19-årig ung mand omkom ved en trafikulykke ved Ulfborg Kirkeby, oplyser TV/MIDT-VEST.
Ulykken skete lidt i otte på Hovedvej 16. Den 19-årige var på vej fra Holstebro mod Ulfborg, da han forsøgte at overhale en anden bil. Inden den 19-årige nåede at trække ind igen kolliderede han frontalt med en modkørende bil. I den sad en 42-årig mor og tre børn fra Ulfborg.




























