De kommunale børnechefer erkender efter en ny kritisk rapport, at de skal gøre mere for udsatte børns retssikkerhed end nu.
En undersøgelse fra Ankestyrelsen af 125 anbringelsesager af børn og unge i 14 kommuner viser mangler i 83 procent af sagerne. Bl.a. er der ikke lavet den lovpligtige paragraf 50-undersøgelse af barnets forhold og situation i over en tredjedel af sagerne, mens undersøgelsen i mange tilfælde ikke bliver lavet til tiden.



























