Den 28-årige somaliske statsborger, som er sigtet for drabsforsøg på tegneren Kurt Westergaard, var tilsyneladende mistænkt for at være indblandet i terrorplaner mod den amerikanske udenrigsminister Hillary Clinton, da hun besøgte Kenya i august 2009.
PET oplyser i en redegørelse om somalieren efter angrebet på Westergaard, at 'den pågældende i juli 2009 i Kenya blev anholdt sammen med flere andre personer i forbindelse med de kenyanske myndigheders efterforskning af mulige terrorangreb under den amerikanske udenrigsministers besøg i Kenya i begyndelsen af august 2009'.



























