Nørreport Bodega vil ikke slukke

valgfrit. »Hvis passiv rygning generer dig som bartender, så kan du jo bare søge arbejde et sted, hvor der ikke må ryges«, siger Hr. Hansen, bartender på Nørreport Bodega.
valgfrit. »Hvis passiv rygning generer dig som bartender, så kan du jo bare søge arbejde et sted, hvor der ikke må ryges«, siger Hr. Hansen, bartender på Nørreport Bodega.
Lyt til artiklen

Nørreport Bodega har et skilt i døren, der byder rygere velkommen.

Her er ingen streg over cigaretten, men står det til regeringens rådgivere i Forebyggelseskommissionen, så skal det være slut med, at gæsterne sidder og pulser løs ved baren og de små borde i det dunkle, brune lokale tæt ved stationen. Det koster nemlig leveår. Man kan finde et andet sted Men eksperter og politikere skal bare passe sig selv, lyder det samstemmende fra bartender Hr. Hansen og hans gæster denne eftermiddag. »Det er ejerens valg, om gæsterne må ryge på et værtshus som dette her. Sådan skal det blive ved med at være. Tænk på, at vi har folk, der ringer herned og spørger, om man må ryge. Vi svarer ’ja’, og så kommer de herned og siger ’Gudskelov’. Alle de værtshuse, hvor du stadig må ryge, er jo stopfyldte. Og hvis du ikke bryder dig om røgen, kan du jo bare finde et andet sted at drikke din øl, hvor rygning er forbudt«, lyder det fra bartender Hr. Hansen, inden han fører cigaren op til munden. De kloge skal blande sig udenom Han giver ikke meget for eksperternes argument om, at rygning på de små værtshuse skal forbydes af hensyn til bartenderen. Det hensyn vil han gerne fritages for. »Det må være folks eget frie valg, om man vil arbejde sådan et sted som her eller ej. Det skal de kloge ikke blande sig i«, mener Hr. Hansen. For enden af baren står en mand, der kalder sig Anders. Hans navn og metier er for kendt til, at han kan fortælle os, hvad han i virkeligheden hedder, bedyrer han. Men han er enig med bartenderen. »Jeg er hverken en robot eller et nummer, der vil lade andre mennesker bestemme over mit liv. Jeg kan da godt forstå, at man ikke må ryge i bussen, men på døren ind til stedet her står der jo soleklart, at man godt må ryge. Hvis folk ikke vil udsættes for røgen, kan de bare vælge et andet sted at gå hen«, siger han.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her