Statsadvokaten skal undersøge en dødsulykke på Lunderskovvej ved Vejen i Sydjylland.
Her blev en 32-årig mand natten til onsdag ramt og dræbt af en BMW, da han gik midt på vejen. To timer forinden havde politiet fået en anmeldelse om, at der gik en mand på kørebanen et par kilometer længere mod syd. Der var muligvis tale om den samme mand.



























