Formanden for skolebestyrelsen på Samsøgades Skole i Århus har ikke hørt om mobbeproblemer på skolen, hvor en 15-årig pige fredag stak en dreng fra klassen i ryggen med en kniv.
»Jeg har siddet i bestyrelsen i fire år, og vi har ikke fået at vide, at der var mobning på skolen, og derfor har vi ikke haft mobning som primært indsatsområde. Men det skal vi selvfølgelig have nu«, siger skolebestyrelsesformand Marian L. Petersen.


























