Hvis prisen på en grundbillet til bus og tog i hovedstadsområdet havde fulgt den normale prisudvikling de sidste 30 år ville billetten koste 8,75 kroner i stedet for de nuværende 21 kroner. I gennemsnit er billetterne steget med cirka 130 procent. Der er mange meninger om de voldsomme stigninger. Regeringspartierne og Movias direktør synes, at kvaliteten af den kollektive trafik er vigtigere end billetprisen. Socialdemokraterne vil derimod rulle regeringens skattelettelser tilbage og stoppe udviklingen, så billetpriserne ikke bliver højere end de er i dag - samtidig med at man øger kvaliteten. Og SF vil gå hele vejen og sænke prisen med op til 30 procent. Men hvad er vigtigst for dig? Er kvalitet vigtigere end billetpriser? Eller skal vi have billigere billetter, før du lader bilen stå. Og står du af bussen, hvis den bliver dyrere?
Skriv: Hvad mener du om billetpriserne?
Lyt til artiklen