Østjyllands Politi i Århus har anholdt en gruppe unge mænd, der sættes i forbindelse med et overfald på to yngre mænd, der lørdag deltog i en antifascistisk demonstration i Århus.
De to mænd blev slået ned i Århus' latinerkvarter. Det første overfald skete ved 21.30-tiden i Graven. Det andet overfald skete få minutter senere tæt ved det første overfaldssted, oplyser politiets vagtchef.




























