Radio-tv-forretningen Expert på Vestergade i Faaborg er udbrændt efter en brand. Branden opstod sidst på formiddagen og var først under kontrol ved 13.30-tiden.
Politiet har spærret Vestergade ud for Expert-forretningen og dens nabobygninger. Det er sket, fordi især Expert-bygningens murværk har suget meget vand under brandslukningen. Hvis temperaturen falder i nat, er der risiko for frostsprængninger, der kan få facaden til at styrte sammen.



























