Den 44-årige mand, der er efterlyst for mordet på Kirsten Bay Andersen, levede som tigger i Zaragoza i Spanien.
Det fortæller Carlos Martinez fra Zaragozas Politis pressetjeneste til politiken.dk.
Manden blev i går ved 17-tiden anholdt af politiet, da han stod og tiggede om penge på gaden.
Syd- og Sønderjyllands Politi har endnu ikke endeligt kunnet bekræfte, at der er tale om den efterlyste formodede morder, men hos politiet i Zaragoza er man ikke i tvivl om, at man har fat i den rigtige person.
»Vi har set billeder af ham og sammenlignet med hans legitimation. Det er ham«, siger Carlos Martinez.
Kirstens formodede morder er anholdt i SpanienAnholdelsen skete ifølge pressetjenestens talsmand ret tilfældigt, da politiet i området Las Delicias i centrum af Zaragoza stødte på en mand, der stod og tiggede om penge.
Det må man ikke i Spanien, og politiet bad derfor om at se noget legitimation.
Anholdt med sovepose og lidt ekstra tøj
Manden, der ifølge Carlos Martinez lignede en regulær vagabond, udleverede beredvilligt sit pas, og der gik derfra ikke lang tid, før det gik op for politiet, at manden var efterlyst i Danmark.
»Betjentene fandt hurtigt frem til Sønderborgsagen fra Danmark og anholdt på stedet manden, der ikke rigtigt har villet udtale sig om noget som helst til politiet siden«, siger Carlos Martinez til politiken.dk.
Pressetjenestenes talsmand fortæller desuden, at den 44-årige drabsmistænkte højst sandsynligt ikke ligner en vagabond for ingenting.
»Han stod med en taske med tøj og en sovepose, så vi regner med, at han har boet på gaden, men vi ved ikke hvor længe«, siger Carlos Martinez.
Foran en dommer i morgen i Madrid
Han fortæller desuden, at manden vil være fængslet i Zaragoza indtil i morgen, hvor han vil blive transporteret til Madrid og blive stillet foran en dommer.
Herefter regner Carlos Martines med, at han vil blive udleveret til Danmark.
Den mistænkte 44-årige mand blev sidst set tirsdag den 29. september i Harrislee lige syd for den dansk-tyske grænse.
Han mistænkes for at have dræbt Kirsten Bay Andersen og derefter smidt hendes lig i i Haderslev Fjord, hvor det blev fundet tynget ned med en betonblok.
Dykkere finder død kvinde bundet til betonklodsHer blev Kirsten Bay Andersens formodede morder fanget, da han tiggede om penge fra forbipasserende.




























