Søndag eftermiddag opdagede flere borgere, at det brændte i et gammelt, nedlagt slagteri på Kvægtorvsvej i Slagelse.
Politiet blev tilkaldt og konstaterede hurtigt, at der var ild i flere forskellige bygninger på adressen, blandt andet i en tilstødende kontorbygning. Ifølge anmelderne befandt der sig også en gruppe på 10-15 drenge på stedet.




























