Iført lilla joggingtøj trådte en af de i alt fem mænd, der tidligt torsdag morgen blev sigtet for at true Dansk Folkepartis formand, Pia Kjærsgaard, ind i Københavns Dommervagt.
Men det var nu ikke den famøse trusselsag, han skulle forholde sig til. I stedet skulle manden, der er i slutningen af trediverne, forklare, hvorfor han ifølge politiet har været i besiddelse af 50 falske 500-krone-sedler.




























